Om Munk Store

Scroll ned og mød os fra butikken!
HISTORIEN
VÆRD AT VIDE OM OS

I 2002 åbner Munk & Co. i Nørregade i Holstebro. Det blev starten på en lang fortælling om en jysk modetøjsforretning, som ligger stor vægt på det sociale aspekt, hvor der stræbes efter at være innovative og finde de helt rigtige brands.

Vi følte, at der manglede noget, for at være med i toppen af danske modebutikker. Det resulterede i åbningen af munkstore.dk, som så dagens lys i 2011, og i den forbindelse skiftede butikken hertil også navn til Munk Store.

Vi går op i, at selvom vi er gået online, så er det stadig de samme folk, der står bag både butikken og webshoppen. At holde det in-house gør at vi holder fingeren på pulsen, og kan justere hjemmesiden til dine behov, lynhurtigt. De samme mennesker, som du møder på i butikken, på Facebook og Instagram, eller når du ringer til os eller spørger efter hjælp på mail, sidder altså ovenpå og udvikler.

Vi har et stærkt kerneteam på 10 ansatte, med hver vores rolle og personlighed. Men vi har en ting tilfælles - vi vil gerne give dig den bedste oplevelse, når du handler i butikken eller på webshoppen.

MØD TEAM MUNK STORE

Stev, Butiksbestyrer & Indkøb

Stev er med sine 30 år efterhånden en erfaren herre. Han har nemlig brugt 1/3 del af sit liv i Munk Store, så han er om nogen en kulturbærer i Munk Store og er til dagligt at finde på gulvet i Holstebro.

Lars, Ejer & Indkøb

Lars brænder for fælleskabet og den gode energi. Trods hans mangeårige erfaring i modebranchen løber han glædeligt flere gange dagligt. Han har en finger på pulsen og danner derfor indkøbsduo med Stev.

Anna, Content Creator

Anna er en del af vores unge content team, der skaber inspirerende indhold med vores produkter. Hun tager også telefonen og svarer på mails, hvis du har brug for hjælp, mens du shopper online.

Chris, E-commerce manager

Christoffer kom med på holdet gennem vores løbefællesskab, Munk Store Runners. Han startede som hjælpedreng, blev digital handelselev – og nu er han en af de centrale kræfter bag vores webshop. Selvom han styrer nettet med sikker hånd, finder du ham også tit i butikken, hvor han altid er klar med en hjælpende hånd eller en god snak.

Lucas, Pakker

Hvis du spotter én, der suser rundt med en vogn fyldt med lækre varer, er det med stor sandsynlighed Lucas. Han har styr på pakkeriet og sørger for, at dine ordrer bliver sendt afsted til tiden. Og når han ikke pakker, finder du ham på gulvet i butikken – altid klar med et smil og en hjælpende hånd.

Kirstine, Elev

Kirstine er vores digital handelselev, og hun elsker at arbejde med webshoppen og sociale medier. Du kan møde Kirstine når du shopper online, både på mail og telefonen - altid klar til at hjælpe.

Kevin, Elev

Efter at have haft styr på pakkeriet i et år, er Kevin nu en del af vores elev-team i butikken. Han er ofte at finde efter skole og i weekenderne – altid klar til at hjælpe og med masser af viden om både styles og brands. Vil du nørde detaljer eller bare have god hjælp, så fang ham på gulvet!

Andreas, Elev

Andreas er en del af det unge elev-team nede i Holstebro forretningen. Han har en stor passion for mode, og den gode kundeoplevelse i vores forretninger - og så kan godt sætte gang i en hurtigt sprint!

Victor, Elev

Victor er vores butiks-elev og en fast del af holdet hos Munk Store. Han er altid klar med et smil, hvad enten det gælder at hjælpe med størrelser, finde det rigtige outfit eller bare tage en hurtig snak. Kom forbi og sig hej til Victor – han glæder sig til at hjælpe dig!

Nyt medlem på holdet?

Vokseværk og travlhed giver plads til flere spirrende talenter! Skal du med på holdet?

LEDIGE STILLINGER?