Konkurrencebetingelser
Generelle konkurrencebetingelser
Disse betingelser gælder for deltagelse i konkurrencer udbudt af Munk Store ApS, Nørregade 38, 7500 Holstebro, CVR-nr. 27971652. Vores konkurrencer er, medmindre andet er angivet, oprettet og drevet af Munk Store ApS. Konkurrencer på sociale medier er ikke oprettet, drevet, sponsoreret af eller på anden måde forbundet med Facebook og Instagram.
Hvad sker der med oplysninger, du giver til os?
Ved at deltage i vores konkurrencer giver du tilladelse til, at Munk Store ApS må offentliggøre dit Facebook/Instagram-profilnavn, uanset om det er det samme som dit fulde navn eller ej. Hvis du vinder, kan du blive tagget i konkurrenceopslaget, hvilket gør dit profilnavn synligt for andre brugere. Husk altid at tjekke, om du har vundet, selvom du ikke er blevet tagget.
Som en del af din deltagelse vil du blive bedt om at indtaste din e-mailadresse og eventuelt dit telefonnummer. Ved at gøre dette giver du også samtykke til, at Munk Store ApS må sende dig markedsføringsmateriale, herunder nyhedsbreve og SMS-beskeder, hvis du vælger at tilmelde dig. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os.
Som vinder vil du blive bedt om at sende os en privat besked med dit fulde navn, adresse, e-mail og evt. telefonnummer, så vi kan sende dig præmien. Ved deltagelse giver du også tilladelse til, at vi indsamler dine oplysninger (fulde navn, adresse, e-mail og evt. telefonnummer) ved vundne præmier. Disse oplysninger anvendes kun til den specifikke konkurrence, medmindre andet er angivet.
Hvis du som vinder ikke kontakter os senest 7 dage efter, at konkurrencen er afsluttet, forbeholder vi os retten til at udtrække en ny vinder.
Du kan læse vores privatlivspolitik lige her.
Hvem kan deltage i konkurrencen?
Du behøver ikke at trykke 'synes godt om' eller følge vores Facebook-side for at deltage. Du skal dog opfylde kravene for deltagelse i den enkelte konkurrence for, at din deltagelse gælder. Ved mistanke om snyd forbeholder Munk Store ApS sig retten til at undersøge og udelukke deltagere.
Konkurrencerne er ikke købsbetingede, medmindre andet er angivet. Vinderen findes ved lodtrækning blandt alle deltagere, medmindre andet er angivet. Vinderen er ansvarlig for eventuel skat på præmien. Præmien kan ikke ombyttes.
Skulle produktet/præmien være udsolgt hos Munk Store ApS eller hos leverandøren i en specifik farve eller størrelse, forbeholder Munk Store ApS sig retten til at finde en anden farve/størrelse/model end ønsket af vinderen, hvilket gøres i dialog og med samtykke fra vinderen.
Du kan ikke deltage i konkurrencen, hvis:
- Du er direktør, medarbejder eller har en anden form for ansættelse hos Munk Store ApS.
- Du er familie til direktører, medarbejdere eller andre hos Munk Store ApS.
- Du er direkte eller indirekte involveret i organiseringen af denne konkurrence.
Munk Store ApS (herunder kontor, butik og medarbejdere) kan ikke holdes ansvarlige for personskader, tab eller anden skade i forbindelse med eller som resultat af konkurrencer, præmie(r) eller tekniske problemer/udstyrsproblemer. Klager vedrørende konkurrencer skal sendes til vores kundeservice på info@munkstore.dk.