Det købte pigerne mest i 2015

Her hos Munk Store har vi besluttet os for at kigge tilbage på 2015, fordi det har været et rigtig godt år. Vi er derfor dykket ned i vores arkiver for at se, hvad I var allermest begejstrede for i det forgangne år.

Pele Che Coco hopper med på listen med deres sorte og rå læderjakke. Denne Pele Che Coco læderjakke er af modellen biker jacket, som gør den ekstra rå og giver den ekstra meget attitude.

En af de vigtigste ting at have i sin garderobe - hvis ikke den vigtigste - er et par solide, sorte jeans. Denne model fra Dr. Denim - også kendt som Dr. Denim Jeansmakers - er ved at være en klassiker, når piger skal finde det helt rigtige par jeans.

Stine Goya Fastastique Dress lever på det kraftigste op til sit navn - den er nemlig virkelig fantastisk. Den er klassisk og sort, men så har den alligevel en drapering hen over brystet, som gør, at den ikke er som andre sorte kjoler.

Noget af det, I også var svært begejstrede for, er Wood Bird Ukki Mesh Turtle. Det er egentlig en helt almindelig turtleneck - bortset fra at den er lavet mesh. Det gør, at den skiller sig mere ud end helt almindelige turtlenecks, og den passer derfor perfekt ind i en mere rå garderobe. Giv dig selv en gave og style Ukki Mesh Turtle med Pele Che Coco bikerjacket.

Alle piger elsker smykker - næsten alle i hvert fald. Og hvis man elsker smykker, så kan man ikke andet end at elske smykkerne fra Jane Kønig. De er klassiske og minimalistiske, og det gør, at de passer ind i enhver garderobe. Disse Jane Kønig Love Tags er ikke nogen undtagelse, og vi forstår godt, hvorfor I har været vilde med dem i 2015.

Et par helt hvide sneakers er et must have i enhver piges garderobe. Disse Adidas Superstar All White er et rigtig godt bud på et par helt hvide sneakers. Det eneste problem ved at have et sådant par i sin garderobe er, at de hurtigt bliver snavsede.

Dr. Denim Plenty modellen er allerede på listen i en sort variant, men den hvide er mindst lige så fed. Bukserne er nærmest en klassiker inden for jeans, fordi både pasformen, udseendet og komforten er præcis, som den skal være.

Puma Suede Classic:
Inden for de seneste år er sneakers blevet en piges bedste ven. Denne klassiske model fra Puma er et godt bud på en sneaker, der passer perfekt ind i enhver piges garderobe. Den er sort med en hvid stribe, og der er derfor ikke så store armbevægelser i forhold til farve. Det betyder, at du nærmest altid kan bruge dine Puma Suede Classic.

Jane Kønig Ankerkæde:
I er vilde med Jane Kønig - det kan vi se. Også denne Jane Kønig anker halskæde er med på jeres liste over, hvad I bedst kunne lide i 2015. Ankerkæden er i guld og har en længde, der er helt tilpas.

Jane Kønig V Ring Gold:
Vi slutter listen af med endnu et smykke fra den dygtige Jane Kønig. Denne gang er det ringen fra Jane Kønig, som I ikke kunne holde fingrene fra i 2015. Så hvorfor ikke blive ved med at købe den i 2016?

Skriv en kommentar

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.