En afsked med ProKeds

De er købt lige efter jeg blev student i år 2010 og lige før jeg skulle til Roskilde festivalen (kan man ikke ligefrem kalde logisk da man jo ved, hvordan sko behandles på roskilde).
Nåh men de kom til Roskilde og var med til de fleste koncerter. De blev udsat for støv, mennesker der trampede på dem og selvfølgelig deltog de i et par mosh pit's. På et tidspunkt en sen aften, havde min kammerat det dårligt. På grund af mørket, så han ikke hvor han brækkede sig, men da lugten fulgte mig, gættede jeg, at han nok havde ramt mine sko fordi jeg holdt hans hår under seancen..
De kom hjem fra roskilde, beskidt og godt brugt ligesom jeg, men røg afsted igen til Italien. I Italien var de med til at gå hver dag, da jeg gik rundt til de fleste seværdigheder.

Derefter gik de et år hvor jeg var ansat på en brødfabrikk om natten, og fra tid til anden bar jeg dem under arbejde, selvom det ikke var tilladt - men de påbudte træsko var ikke rock n roll så pro ked'sene røg på fødderne i ny og næ.
I sommers røg de en tur til Norge ad to omgange. Første gang var de med ude at vandre, for jeg havde ikke andet fodtøj end det par. De var fantastiske og skridsikre, men desværre ikke helt vandtætte. De har været med ude at riverrafte fordi jeg ikke er ejer af et par vådsko, så de har været en tur i den norske elv et par gange..
Anden gang jeg var i Norge indspillede jeg musik i dem til en film min kammerat lavede, om at riverrafte i Norge. Hele indspillingen foregik i en sauna blot med plads nok til bas, guitar og trommer.
Anyway hjem kom og næste opgave var at skulle gå ca. 6-8 km. hver dag da jeg begyndte på lærerseminariet i Silkeborg. Der er ca. 2,5 km til og fra stationen og til seminariet, og så er der selvfølgelig også lidt gang derudover.
Den første uge i det nye år tog jeg sammen med seminariet fra Silkeborg til Norge og endnu engang var det prokeds, der lagde sko til. De var således med til at vandre rundt i Oslo's gader med sjap over det hele, så de blev helt gennemblødt, og de var med ude i tyk sne da vi også kælkede på turen.
Efter turen i Norge begyndte skoene at sprække flere steder, og det har gjort at når jeg er ude i praktik her efter nytår, er der børn der kommenterer mine strømper, fordi de kan se ind til dem.
Når jeg fra tid til anden har klaget over at mine fødder frøs, har jeg altid forsvaret skoene og sagt at det ikke er dem, der er problemet, men de sokker jeg har indenunder. Jeg er flere gange blevet spurgt om jeg ikke skulle have et par nye, men har altid udsat det, da de har en affektionsværdi for mig, og jeg kan huske præcis hvordan og hvornår alle skrammer osv. er opstået. Jeg har ikke rigtig overvejet at anskaffe mig et par vinterstøvler, for jeg erhverver mig i stedet et par tykke uldstrømper, så klarer jeg snildt vinteren.

Den eneste grund til, at jeg nu har købt et par nye, er fordi jeg har fået penge tilbage fra SKAT og at snørrebåndene gik i stykker. Nu er der så ankommet et par nye ProKeds til mig, og de får samme tur, og holder forhåbentlig til ligeså mange tæsk som de gamle.


Men som Forest Gump siger "There's an awful lot you can tell about a person from his shoes - Where they go and where they've been". Jeg tror og håber i hvertfald mine sko udstråler "It's only Rock 'n' Roll - but I like it"


// Mathias Holmgaard